Peili er godt på vej til at blive en ny designklassiker med sit æstetiske og moderne udtryk – skabt af VE2 i minimalistisk stil med baggrund i stolte danske formgivningstraditioner. Seriens former, farver og funktioner har allerede udløst flere designpriser.
Peili har vundet adskillige designpriser og rigtig manges hjerter med sit minimalistiske og æstetiske udtryk. Nu giver vi fire af de mest populære skåle et lille forførisk tvist, så de vil klæde ethvert middagsbord med den hotte, røde farve Rosehip. Samtidig kan du nyde de nye, smukke skeer i mat mes- singfinish – et perfekt match til Peili-skålene. Eller du kan fryde dig over den håndgribelige tyngde, når du bruger det tilhørende salatbestik i samme fine finish som skeerne.
Tilde Nygaard, Hugo Dines Schmidt og Morten Lauritzen udgør til sammen designertrioen VE2, der står bag den prisvindende Peili-serie. Løsningerne skal fungere i samspil med andre produkter, og ambitionen er at skabe enkle, æstetiske og langtidsholdbare design som netop Peili – med en klar funktionel berettigelse og en ideel ramme omkring maden.