Nordisk hyldest

Senest er serien udvidet med et elegant hakkebræt og en énhåndsbetjent vuggekniv - en grønlandsk inspireret ulo - med bløde kurver og fine detaljer i det håndforarbejdede skæfte i ask. Et cylindrisk øje i rustfrit stål er omhyggeligt indlagt i skæftet og er med til at give ulo’en sin markante karakter.

Fine snit med bløde bevægelser

Den grønlandske ulo har været anvendt i århundreder til blandt andet at rense skind og skære spæk. I Jacob Leth-Espensens udformning har kniven fået et forbedret og ergonomisk greb, så de vuggende bevægelser bliver bløde og effektive - uden at man skal løfte kniven fra brættet. Knivens runde former og den store åbning giver samtidig god plads til fingrene og øger arbejdsglæden. 

Til ulo’en hører et matchende hakkebræt i kerneask, der gør brættet ekstra robust. Brættet har en flot afrundet fordybning, der samler de fintsnittede krydderurter, hakkede løg eller nødder. Vendes brættet, fungerer bagsiden fint som almindeligt skærebræt.

Stolt som en konge

I nordisk mytologi blev de første mennesker – manden Ask og kvinden Embla – dannet af asken og elmen. I mytologien optræder ligeledes asketræet Yggdrasil. Det er verdenstræet, som breder sine grene ud over verden. Ask er både elastisk og sejt – og tilmed stærkere end eg. Derfor har det siden oldtiden været anvendt til vikingeskibe, skafter på økser og skovle, vogne, stiger, spyd og buer. I dag bliver asketræ brugt til sportsredskaber, ski, golfkøller, gulve, møbler og ja, Silva. Asken har vokset naturligt i Danmark de sidste 9200 år og betragtes som en af de mest værdifulde træsorter i vores skove. Det kan blive op til 40 meter højt og rager op over de andre træer. Det latinske artsnavn, excélsior, betyder “Den der rager op over andre.” Det kan man godt forstå, når man ser det høje, ranke træ. Stolt som en konge.

Mød designeren bag Silva!

Jacob Leth-Espensen, prisvindende dansk designer, står bag Silva – træ på latin – for Zone Denmark. Serien tager afsæt i skandinaviske designtraditioner med forkærlighed for rene linjer, det enkle udtryk og oldnordiske materialer som ask og eg.

Se designerjournal

keyboard_arrow_up