Silva

I nordisk mytologi blev de første mennesker – manden Ask og kvinden Embla – dannet af asken og elmen. I mytologien optræder ligeledes asketræet Yggdrasil. Det er verdenstræet, som breder sine grene ud over verden. 

Ask er både elastisk og sejt – og tilmed stær-kere end eg. Derfor har det siden oldtiden været anvendt til vikingeskibe, skafter på økser og skovle, vogne, stiger, spyd og buer. I dag bliver asketræ brugt til sportsredskaber, ski, golfkøller, gulve, møbler og ja, Silva.

Asken har vokset naturligt i Danmark de sidste 9200 år og betragtes som en af de mest værdifulde træsorter i vores skove. Det kan blive op til 40 meter højt og rage op over de andre træer. Det latinske artsnavn, excélsior, betyder “Den der rager op over andre.” Det kan man godt forstå, når man ser det høje, ranke træ. Stolt som en konge.


Til ethvert  formål
Silva består af skære- og serveringsbrætter i fire forskellige størrelser. Hertil kommer to carvingbrætter, hvor skærefladen har en svag hældning og fordybning. Det samler krummer og saft i den ene ende. 

Serien fuldendes af to elegante serveringsbakker med et markant og samtidig diskret fingergreb i bakkens fulde bredde, så man har et godt og sikkert hold. Bakkens håndværksmæssige kvalitet understreges af de tappede samlinger. 


Mere bordplads
Silva kan hænges op, så brættet eller bakken hverken glider, vælter eller optager plads på bordet. Jacob Leth-Espensen har designet et særligt ophæng til formålet. Den koniske form sikrer afstand til væggen og er optimal for lufttørring efter vask.

Fine snit
Den smukke Ulo vuggekniv er nyt medlem af Silva-serien og inspireret af den grønlandske ulo, som bruges til at rense skind og skære spæk.  Ulo’ens vuggende bevægelser er bløde og effektive - uden at man skal løfte kniven fra brættet. Det matchende hakkebræt i kerneask har en flot afrundet fordybning, der samler de fintsnittede krydderurter, hakkede løg eller nødder. Og vendes brættet, har man et almindeligt skærebræt.  

keyboard_arrow_up